ANKERSGADE HØJHUS
Aarhus

Projekt udført hos Byggeselskab Olav de Linde
Post Danmarks store terminal ud til banegraven i Aarhus skulle nedlægges. Bygningen der er en insitustøbt søjle-bjælke konstruktion udfylder hele den aflange matrikkel som spidser til i den ende der peger mod Ringgadebroen. Bygningen er skåret ind i skråningen og står derfor med en lang kolonade mod banegraven, mens tagdækket er i niveau med Ankersgade på toppen af skrænten. I den ene ende af dækket er opført en to etagers bygning renoveret i 90’erne.
Den eksisterende toetagers bygning omdannes i første omgang til nye kontorlejemål. På en eksisterende udbygning etableres et væksthus som møderum og vartegn. Den store underetage åbnes op ved at skære huller i dækket der skal fungere som lysgårde og adgang.
På spidsen af matriklen der peger mod ringgadebroen og hæver sig som en plint over banegraven skulle der udvikles et oplæg til et boligtårn.
For at udnytte hele matriklens bredde og spidse form og samtidig understrege terrænforskellen etableredes et asymetrisk volumen på dækket. Volumnet “trækkes” opad i en spids der hæver sig som en klippetop mod ringgade og banegrav og modsat “trykkes” det nedad - mod Ankersgade og den eksisterende byggeri. Bygningskroppen danner på den måde mur mod den tunge trafik og nord og åbner sig mod den bløde trafik og syd. På den faldende sydside skyder lejlighederne sig ud som terrasserende vinkler, hvorpå der etableres grønne anlæg. Bygningens ydre fremstår som en skærm hvori der skæres huller til vinduesåbninger og altaner, ligesom undertagerne delvist åbnes for adgang til gående, cykler og parkerende biler. Centralt i bygningen etableres en parkeringelevator der kan indeholde op mod 60 biler. Lejlighederne fordeler sig omkring dette centrale tårn. De veksler i størrelse og udformning, ligesom flere spænder over flere etager, har adgang til det grønne og får varierende kig over by og banegrav.
Program
Bolighøjhus med intern parkerings-elevator
Bygherre
Olav de Linde
Kontaktperson
Morten Spatvad Thomassen
Samarbejdspartnere
-
Type
Projektudvikling
Byggesum
-
Størrelse
3463 (+8660) m²
Periode
2018 - ?
Sted
Ankergade, Aarhus
Status
Under udvikling
Firmates rolle
Arkitekt, bygherre
Min rolle
Skitsering og konceptudvikling, visualisering og præsentation


